Vi havde mange gode samtaler om hvordan livet ville forme sig for min far (som var 10 år ældre) når hun ikke længere fandtes iblandt os. Hun var meget afklaret og sagde at vi ikke skulle bekymre os, hvis far hurtigt fandt en anden, for som hun sagde "han kan ikke være alene". Det viste sig at han allerede havde mødt en dame, noget yngre end ham selv, til folkedans hvor han spillede på violin .
Han var professionel musiker, men var gået på pension for længe side. Og jobbet til folkedans holdt ham igang
Min mor havde en mistanke om at han så en anden og havde det åbenbart fint med det. Han var der bestemt for hende i de sidste svære måneder, men han havde det selv utroligt svært med hele situationen. Han var rigtig glad for mor. Det vidste vi godt!
28.februar 1990 døde min mor kl 18.30 . Det var temmeligt mildt for årstiden den dag, kun 15 grader, men det var et frygteligt uvejr som jeg husker det. himmel og hav stod i et !
Lørdagen efter på mors begravelse var det den smukkeste solrige dag . Foråret var endelig kommet.
Det var som om alle farverne på planter og blomster var ekstremt klarere og kraftigere end de plejede. Man fik en følelse af, at man var lukket ud i naturen, efter mange måneders indespærring i et mørkt rum. Igennem det sidste år, hvor mor var syg inden hun døde , levede man med ængstelse, sorg, bekymring og døden tæt inde på livet....og nu var det hele overstået! Sorgen var der bestemt, men man følte også en umådelig lettelse over at mor nu var blevet befriet for alle smerterne og havde fået fred.
Lørdagen efter på mors begravelse var det den smukkeste solrige dag . Foråret var endelig kommet.
Det var som om alle farverne på planter og blomster var ekstremt klarere og kraftigere end de plejede. Man fik en følelse af, at man var lukket ud i naturen, efter mange måneders indespærring i et mørkt rum. Igennem det sidste år, hvor mor var syg inden hun døde , levede man med ængstelse, sorg, bekymring og døden tæt inde på livet....og nu var det hele overstået! Sorgen var der bestemt, men man følte også en umådelig lettelse over at mor nu var blevet befriet for alle smerterne og havde fået fred.
Et halv år efter mor's død, fik jeg pludselig en snurrende fornemmelse i begge ben . Jeg blev
naturligvis noget bekymret og ringede til min læge. Han kunne umiddelbart ikke sige hvad det var,
men da jeg selv spurgte om det kunne være sclerose, svarede han bare "hvis det var det, var der ikke noget at stille op med det". BUM! Jeg var skrækslagen !
Jeg husker ikke hvor længe snurreriet varede, men i april 1991 vågnede jeg op en morgen og så, at i mit højre øjes synsfelt var der en sort plet som fulgte med hvorend jeg kikkede. Dagen efter var jeg helt blind på det højre øje. Jeg fik tid hos øjenlægen og han kunne bekræfte at jeg havde en synsnervebetændelse. Det kunne måske gå i sig selv igen. Han ville henvende mig til en læge som forskede i sygdommen, men fortalte ikke så meget mere.
Selvfølgelig gik jeg hjem og læste om det i leksikonet ( dengang havde man jo ikke internet- det
kom først til landet 2 år efter). Og så slog lynet ned!
Der stod: 50% der fik stillet diagnosen synsnervebetændelse , udviklede dissemineret sclerose !
Nu var jeg helt sikker på at jeg havde fået sygdommen . Det var et kæmpe chock. Jeg følte hele min verden brast sammen.
Jeg boede på det tidspunkt i Karlslunde sammen med min mand Kurt ( som jeg havde mødt 6 år tidligere i det firma Asley & Pearce jeg arbejdede i) og min datter som var 9 år. ( fra et tidligere ægteskab). Vi boede i et rigtig dejligt Østrigs lignende hus med førstesal.
Selvfølgelig gik jeg hjem og læste om det i leksikonet ( dengang havde man jo ikke internet- det
kom først til landet 2 år efter). Og så slog lynet ned!
Der stod: 50% der fik stillet diagnosen synsnervebetændelse , udviklede dissemineret sclerose !
Nu var jeg helt sikker på at jeg havde fået sygdommen . Det var et kæmpe chock. Jeg følte hele min verden brast sammen.
Jeg boede på det tidspunkt i Karlslunde sammen med min mand Kurt ( som jeg havde mødt 6 år tidligere i det firma Asley & Pearce jeg arbejdede i) og min datter som var 9 år. ( fra et tidligere ægteskab). Vi boede i et rigtig dejligt Østrigs lignende hus med førstesal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar