Som ung pige var mit største ønske at blive sygeplejerske Jeg kom på Rødkilde sygeplejehøjskole i Stege hvor jeg havde fin styr på alle de latinske gloser og på anatomi-og fysiologi.. Efter endt ophold (5 mdr). Skulle jeg så videre til Hillerød sygehus til optagelsesprøve . Det var i dansk, regning og fysik! Her gik det desværre galt og jeg dumpede 😥
Jeg startede istedet som sygehjælperelev og blev i 1975 udlært på Gentofte sygehus hvorefter jeg fik mit første job på Herlev sygehus som lige var blevet startet op. Det var meget spændende at være med til at åbne et helt nyt sygehus.
I én af mine praktik perioder, blev jeg sendt ud på et plejehjem for svært ramte sclerose patienter. De skulle have hjælp til alt. Mange af dem lå i sengen og kunne ikke styre hverken arme og ben og havde enormt svært ved at tale. Jeg tænkte dengang, at det måtte da være den aller værste sygdom man nogen sinde kunne få! Ligesiden blev jeg skrækslagen hvergang jeg så noget om sclerose i tv eller
hørte nogen snakke om det.
Jeg var kun udlært i én måned, da jeg fandt ud af, at dette med at vaske patienter, lægge rent sengetøj på og i det hele taget være stikirenddreng for sygeplejerskerne, absolut ikke var det jeg ville.
Jeg sagde min stilling op og var så heldig at min gode veninde Pia skaffede mig et sekretær job i et internationalt valutamæglerfirma Asley & Pearce . Her skulle jeg arbejde fra 9-17 og havde fri hver weekend så det var bare dejligt...og lønnen var også meget bedre 👍😀
Her arbejdede jeg i 13 år, men de sidste ca 8 år var jeg imellemtiden avanceret til dealer og sad nu sammen med alle de "tunge" drenge. Her fik jeg lov til at handle fremmed valuta imellem banker og endte med at sidde med 5 forskellige svenske banker over hele Europa. Det indebar også div. rejser,
forretnings middage samt div. møder .
Da jeg ikke selv var bankudannet, var det en kæmpe udfordring og til tider lidt skræmmende. Jeg var kun 23 år da jeg startede i firmaet.
Vi var kun 4 piger ud af ca 30 ansatte så det var lidt af en udfordring. I 70'serne var der ikke noget der hed sexsikane ( ihvertfald ikke i det firma) men det foregik i stor stil og man vænnede sig efterhånden til at blive klappet bag i, eller fik sjofle kommentar. Man var jo ung dengang og vidste ikke bedre på den tid. Men det satte alligevel nogle spor i én. Man fik en følelse af at man var mindre værd og egentlig ikke blev respekteret. Det var i virkeligheden en mega hård tid.
Så begyndte de første spæde symptomer.
En dag sad jeg ved en Telexmaskine ( datidens mailsystem) hvor jeg satte mega lange strimler i med små huller som jeg fodrede maskinen med. Pludselig så jeg ikke klart mere og det var som om et indre vandfald løb på indersiden af mine øjne ( ligesom ostebutikker i gamle dage havde vand løbende ned gennem to lag glas i vinduespartiet).
Jeg blev mega bange og begyndte at svede. Mit hjerte hamrede løs i brystet og jeg fik åndenød.
Men Jeg ville ikke sige det til nogen og fortsatte bare mit job som om intet var sket.
Det varede vel i ca. 10 min, men jeg var rystet over episoden. Min gamle skræk for sclerose sprang ud i fuld flor !
Her arbejdede jeg i 13 år, men de sidste ca 8 år var jeg imellemtiden avanceret til dealer og sad nu sammen med alle de "tunge" drenge. Her fik jeg lov til at handle fremmed valuta imellem banker og endte med at sidde med 5 forskellige svenske banker over hele Europa. Det indebar også div. rejser,
forretnings middage samt div. møder .
Da jeg ikke selv var bankudannet, var det en kæmpe udfordring og til tider lidt skræmmende. Jeg var kun 23 år da jeg startede i firmaet.
Vi var kun 4 piger ud af ca 30 ansatte så det var lidt af en udfordring. I 70'serne var der ikke noget der hed sexsikane ( ihvertfald ikke i det firma) men det foregik i stor stil og man vænnede sig efterhånden til at blive klappet bag i, eller fik sjofle kommentar. Man var jo ung dengang og vidste ikke bedre på den tid. Men det satte alligevel nogle spor i én. Man fik en følelse af at man var mindre værd og egentlig ikke blev respekteret. Det var i virkeligheden en mega hård tid.
Så begyndte de første spæde symptomer.
En dag sad jeg ved en Telexmaskine ( datidens mailsystem) hvor jeg satte mega lange strimler i med små huller som jeg fodrede maskinen med. Pludselig så jeg ikke klart mere og det var som om et indre vandfald løb på indersiden af mine øjne ( ligesom ostebutikker i gamle dage havde vand løbende ned gennem to lag glas i vinduespartiet).
Jeg blev mega bange og begyndte at svede. Mit hjerte hamrede løs i brystet og jeg fik åndenød.
Men Jeg ville ikke sige det til nogen og fortsatte bare mit job som om intet var sket.
Det varede vel i ca. 10 min, men jeg var rystet over episoden. Min gamle skræk for sclerose sprang ud i fuld flor !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar